Blog

03-06-2019

Føler du, at du ikke helt er dig selv? At du er for meget.....et eller andet? Eller måske for lidt .... et eller andet? At gnisten og gejsten er væk? Så kan det måske skyldes, at dit liv ikke er i balance. 

Forestil dig en vippe, hvor der på den ene side er alt det du giver og på den anden side er alt det du modtager. Hvis du - og dine omgivelser - tror, at det altid er dig, der skal give. Og at du aldrig behøver at modtage..... Så er der ubalance. Måske er du ikke bevidst om den ubalance? Men det er din underbevidsthed. Og den har brug for balance. Så du har brug for at vække din bevidsthed, så du kan foretage bevidste valg. For selvfølgelig er det okay at give.... Men det er vigtigt, at du selv har truffet valget om at gøre det. 

Nogen gange kan man læse om folk, der har smidt 5-10 kg fortælle om, hvordan mange ting er blevet meget lettere. Og hvor meget mere energi de har fået ved f.eks. at dyrke motion og spise sundt. Prøv at tænke på, hvor meget lettere livet vil blive, hvis du fik smidt de mange kilo af bekymringer du bærer rundt på, på dine skuldre.....!

13-03-2019

Kender du oplevelsen af, at andre mennesker irritere dig? Dræner dig for energi? ...... Løsningen ligger ikke i at ændre på det andet menneske. Det kan man nemlig ikke. Men du kan ændre på dig selv. Og på den måde vil du helt sikkert også opleve, at der sker en ændring i din oplevelse af den anden. 

Det drejere sig om at blive bevidst om sine skyggesider. De sider som du gennem din opvækst har lært at placere længst inde i skabet. De sider som du bruger en masse energi på at gemme væk. Og så er det rigtig irriterende, når der så kommer et menneske og minder dig om den side af dig selv. For så skal du igen bruge energi på at få den gemt væk!

Det er ikke altid nemt selv at blive bevidst om sine skyggesider. Hvis det var det, så var der nok flere af os der bare gjorde det. Så mit råd er: find en god psykoterapeut, der kan lede dig gennem arbejdet med din bevidstgørelse. 

 

 

03-01-2019

I forbindelse med stress opstår ofte en følelse af lavt selvværd. Især hvis stressen er udløst af, at man er blevet udfordret på sine værdier. 

Her kan man eksempelvis reagere på to måder.
 
1. Man kan være typen, der griber til handling. Det betyder at man arbejder endnu  hårdere for at vise sit værd med deraf følgende risiko for udbrændthed.
 
Eller...
 
2. Man kan være typen, der med det samme går i offerrollen. Og dermed får en følelse af hjælpeløshed der gør en ude af stand til at handle.
 
I begge tilfælde forværres stress symptomerne.
 
Derfor et det vigtigt, hvis man oplever stress symptomer, at blive bevidst om ens måde at reagere på, for ikke at forværre situationen.
 
Her kan psykoterapien være et godt redskab.
 
 
 
06-12-2018

Stress er en proces, hvor ændringer, trusler eller krav fra omgivelserne udfordrer vores evne til at tilpasse os, hvilket resulterer i psykologiske og biologiske ændringer som kan have betydning for vores helbred.
Stress kan defineres som en proces, hvor vi udsættes for belastninger fra omgivelserne, som overstiger vores evne til tilpasning, og hvor vi ikke har været i stand til at fjerne eller bekæmpe den pågældende trussel.

Stress er langt fra kun et spørgsmål om for stor en arbejdsbyrde. Ofte skyldes det også at man udfordres på ens værdier. Tag nu f.eks. hjemmehjælperen som skal nå et vist antal hjemmebesøg på en dag. Her er det ikke nødvendigvis arbejdsmængden der er stress udløseren. Men derimod det at vedkommende bliver nødt til at forlade et menneske, som har brug for en.

Særligt vigtigt for at forstå stress faktorernes ULOGIK er det at forstå, at enhver situation vurderes ubevidst af reptilhjernen, som i tilfælde af at situationen vurderes ubehagelig ( = farlig) sætter stresshormoner i gang i kroppen.

Når nervesystemet har været stresset over længere tid, udskiller det stoffet kortisol. Kortisol forstyrrer pandelapperne i hjernen og påvirker evnen til bl.a. at huske, koncentrere sig og styre sine impulser. Derudover får kortisol mavemusklerne til at spænde op og forårsager således mavesmerter. Nervesystemets stress- og alarmsystem udskiller bl.a. adrenalin og nor-adrenalin. Det kan give hjertebanken, svedige håndflader og en konstant følelse af præstationsangst.

Stresspåvirkning over længere tid påvirker de fysiske strukturer i hjernen:

Amygdala, der reagerer på stress og frygt, vokser, mens hippocampus, der er relateret til overblik, orienteringsevne, hukommelse, og regulering af stresshormoner, skrumper.

Hypothalamus påvirkes også af stressbelastninger og ændrer karakter. Den styrer temperatur, hormoner, stofskifte, tørst, sult, frygt, vrede, øvrige følelser samt aktivitetsrytmer.

Det siger sig selv, hvis du oplever nogle af disse fysiske symptomer kan det kun gå for langsomt med at få søgt hjælp, da det ofte er svært selv at kæmpe sig ud af situationen.